products_silo

SiloSense – et af verdens mest økonomiske og præcise målesystemer

SiloSense er med sin datasikkerhed på 98% verdens mest præcise målesystem til online registrering af indhold i siloer placeret på stålben.

SiloSense systemet er både robust og driftsikkert. Måleenhederne kører på specielle vejrbestandige lithiumbatterier med en minimum levetid på 4 år, og SiloSense kræver derfor ikke tilslutning til el-nettet. Det gør ikke alene systemet særdeles omkostningseffektivt og enkelt at installere – det imødegår også eventuelle sikkerhedsrisici ved at skulle lægge elkabler langs siloens stålkonstruktion.

LindCom SiloSense sensorer monteres direkte på en silos metalstøtter. Med avanceret straingauge-teknik på de specieludviklede transducere, aflæses indholdsniveauet i siloen. Afhængig af den bærende struktur og kalibreringsteknik vil MultiSense systemet ikke alene kunne levere en målepræcision på 98% af full scale, men tillige levere markedets mest enkle og billigste måde til at måle siloindhold på.

Fleksibel IT fjernovervågning
SiloSense måler og videresender trådløst via systemets GPRS-enhed alle data til en full-service IT webbase, hvor disse opsamles, analyseres og lagres. Alle brugere af SiloSense kan fra den centrale database døgnet rundt overvåge lagerbeholdninger og forbrugsoversigter via webportalen eSTOCK – LindComs specialudviklede online lagerstyringsenhed.

SiloSense har desuden følgende system-tjenester:

  • Push lagerovervågning
    Siloen kan overvåges via mobiltelefonen med præcise datasvar indenfor få sekunder.
  • Automatiske lagermeddelelser
    SiloSense kan automatisk sende elektroniske meddelelser, når silobeholdningen når sit kundedefinerede minimum- eller maksimumlager.

Fakta om SiloSense

  • Målepræcision på 98% af full scale
  • Kan selvinstalleres enkelt, hurtigt og økonomisk
  • Trådløs måling uafhængig af el-nettet
  • GPRS-baseret trådløs datatransmission
  • Adgang døgnet rundt via internettet til alle data, forbrugsoversigter og lagerbeholdninger
  • Lagerbeholdningen kan overvåges via SMS
  • Automatiske lagermeddelelser til mobiltelefon og leverandør
  • Online og live full-service support